5 pakketips før du rejser
Er din næste rejse lige rundt om hjørnet? Og vil du være sikker på, at du har pakket optimalt, så er du kommet til det rette sted. For nogen kan det føles som en sur pligt at pakke – for andre er dette et spændende ritual, inden turen står for skud. Hvad en pakkeliste angår, så vil dette jo variere alt efter rejsens form. Hvad du ønsker at medbringe, vil vi derfor lade være op til dig. Vi vil derimod give dig vores liste med 5 pakketips, der passer til en hver rejse:
1. Pak klassisk og alsidigt
Ja, de der røde bukser, som du købte for 2 år siden, og som har ligget i skabet lige så længe – dem kommer du da helt bestemt til at få brug for i din uge i Tyrkiet. Du har kun ’så’ meget plads i din kuffert. Derfor anbefaler vi, at du pakker praktisk og alsidigt. Sørg for, at det tøj du pakker, kan bruges sammen og gerne på mere end en måde. Husk noget elegant til en aften ude, et varmt lag til en potentiel kold aften og hvis det er sommer, så behøver vi vist ikke at sige badetøjet.
2. Husk adapter
Dette er et essentielt, men alligevel ofte glemt punkt. Hvor går turen hen? Og hvordan ser deres stikkontakt egentlig ud? Sørg for, at du får fingrene i en adapter forud for din ferie. Der er ingen grund til, at udhule rejsebudgettet ved at købe en til overpris i lufthavnen.
3. Hold kosmetikken i bund
Medmindre du rejser til en øde ø, så er der egentlig ingen grund til, at slæbe alverdens shampoo og solcreme med dig. Chancen for, at det ikke findes dér, hvor du skal rejse hen, er næsten lig 0%. Lad det derfor blive hjemme og hvis du virkelig ikke kan leve uden din ”særlige creme”, så anbefaler vi, at du doser det ned i en mindre beholder. Dette vil også mindske risikoen for, at du finder en ubelejlig eksplosion af hygiejne produkter i din taske.
4. Gem plads til dine ferie-køb
Uanset om det er souvenirs eller toldfri varer, så er chancen for, at du slæber mere med hjem, end du rejste afsted med meget høj. Derfor sørg for at du har noget plads til overskud, inden du rejser.
5. Kufferten gør forskellen
Skal du på weekendtur i storbyen eller to uger til Thailand. Uanset anledningen så vil valget af den rette rejsetaske gøre en verden til forskel. Der er nemlig gode grunde til, at stille store krav til bagagen på din rejse. Kufferten skal betragtes som en god investering. Den rigtige model vil kunne holde dig i mange år og give dig ro i sindet, når du er ude og rejse. Hvis din rejse er rundt om hjørnet og du stadig står og mangler en kuffert, så kan du finde et bredt sortiment til et hvert behov ved at klikke her.